Marshall super lead.

Hvis Jimi, Eddie, Slowhand eller Slash ikke siger dig noget, er du nok gået forkert
Brugeravatar
Morten_Lyse
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 497
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Marshall super lead.

Indlæg af Morten_Lyse »

Hej igen.

Se evt. her:
<!-- m --><a class="postlink" href="><!-- m -->

På nettet "rapporteres" om forskellige ting. Den kan vise alle 3 kanaler er tændt samtidigt, den vil ikke skifte, eller den skifter ved "egen kraft." - Den jeg rodede med var en 6101 combo, som udviste de nævnte symptomer, undtagen det sidste. Det må da for hulen være til at finde..! Men ud over at være opbygget i 2 lag print er midi-skifte-systemet noget digitalt halløj som det er mere end svært for en knokkel-og-mirakel-mekaniker som undertegnede at finde rundt i.. Noget søgen på nettet gav ikke noget klart resultat. Nogen nævnte afbrændte IC'ere, nogen forskellige komponenter som de havde skiftet med svingende held. En enkelt havde haft gavn af at "rense" benene på nogle af IC'erne. I mit hoved lyder det dog lidt besynderligt, at det samme problem skulle have SÅ mange potentielle syndere. Fælles er det, at det tilsyneladende "bliver mindre galt" når forstærkeren ikke er helt "kold." Og problemet er der kun ved opstart. Når man har tændt/slukket/tændt et utal af gange til skidtet endeligt virker, virker det indtil næste gang forstærkeren har været slukket.. Jeg fandt ret hurtigt ud af, at problemet forsvandt fuldstændigt, hvis jeg brugte en ekstern +5VDC forsyning til midi- /kanalskifte-kredsløbene. Måling viste også, at spændingen, der skulle være 5VDC, mere var alá 3,8 - 4,2 VDC i forstærkeren. - Noget under den specificerede udgangsspænding for en 7805 regulator. Så derfor renoverede jeg den interne forsyning med nye elektrolytter og ny 7805 regulator. Det hjalp kun lidt. Jamen for pokker da..?

Og se, hvis jeg nu fortæller, at det næsten udelukkende bliver galt i de EL34 bestykkede forstærkere og at det forsvinder hvis man tager EL34 rørene ud, giver det da slet ingen mening. Der er også folk på nettet der har skiftet til 6CA7 rør (eller 6L6) og i dén ombæring har problemet på mystisk vis løst sig selv.

Marshall har lavet strømforsyningen i disse forstærkere sådan, at en 40VAC vikling med centerudtag bruges til at lave en reguleret +/-15VDC forsyning samt en ureguleret 24VDC forsyning. Men de har så valgt at "fremstille" 5VDC fra glødeviklingen til rørene. Kolde rør har et ret højt strømoptag på gløden under opstart, og det har Marshall godt været klar over kunne betyde at de 5VDC ikke var helt "safe and sound" de første brøkdele af et sekund efter man tænder forstærkeren. Så de bruger et RC-led til at sende et tidsforsinket reset-signal til midi- /kanalskifte-IC'eren ved opstart. Hele molevitten er dog designet så snævert, at når forskellige komponenter, navnligt kondensatorer begynder at skride lidt i tolerancer, får man alle mulige uforklarlige symptomer i midi-/kanalskifte-kredsløbene, og dermed, de mange løsningsforslag på nettet. Men det ER altså symptombehandling med en udløbsdato. Før eller siden bliver det galt igen. Grunden til, at forskellige tiltag i forbindelse med udgangsrørene har virket er, at 6CA7, 6L6 samt ingen rør i soklerne trækker væsentligt lavere glødestrøm end et sæt EL34 gør. Dermed er glødekredsen meget mindre belastet og derfor kan der holdes ca. 5VDC på de følsomme kredse.

Min løsning var simpel. 24VDC. og +/- 15VDC samt 5VDC forsyningen er stellet sammen, så der burde vel ikke være noget galt i at forsyne det hele fra samme forsyning, vel.? Jeg flyttede 5VDC regulatorens indgang og udglatningskondensator over på +24VDC forsyningen. (Som i virkeligheden også ligger nærmere 20VDC..) Og det har løst problemet. Problemerne skyldes at Marshalls forsyning af 5VDC i forstærkeren er alt for ringe. De 4 lavspændingskredse trækker samlet ca 52mA, og der sidder 250mA sikringer foran, så jeg tror absolut ikke denne lille ændring splitter noget ad...

Nu ved jeg jo, Søren, at du har en sund interesse i disse mysterier. Og om ikke andet kan anekdoten her da spare dig nogle timers arbejde, hvis du skulle rende ind i problemet en dag..
Mvh;
Morten Lyse

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Marshall super lead.

Indlæg af Sasha »

Jeg takker!

Hvis det kan være et plaster på såret, kan jeg da bidrage med den oplysning, at da jeg for efterhånden en ti års tid siden var ovre på Marshall-fabrikken, nævte de - ganske uopfordret - netop 6101-combo´en som et mareridt at reparere på. Så du er ikke den eneste, der har det sådan... :-)
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen