Tjah...
"Fornuftig" er nok et meget rammende ord for sådan et stykke oliebehandlet naturtræsmøblement, som er banket sammen af en flink tysker i hans fritid nede på Lolland. Men "roehakkeren" er trods alt den første "Les Paul", jeg kan mindes at have prøvet, som rent faktisk nærmest inviterer til at blive spillet på
Den lyder faktisk også ganske meget i tråd med, hvordan min vage forestilling om, hvordan sådan én skal, tager sig ud...
Man kan måske også lige anføre det plus-punkt, at man ikke sådan lige ved en fejltagelse kommer til at gå forkert af den og så min Gus
Edit:
Årets højdepunkt - ud over det selvfølgelige i at møde en masse af de gammelkendte ansigter - var nok blandt flere værdige kandidater i stil med:
Alwan sidder og lodder i Rasmus Skov´s Marshall, hvilket får en ældre "tekniker-type", der noget vurderende har iagttaget seancen over min skulder, til modstræbende at bemærke noget i retning af "Altid fascinerende at se unge talenter arbejde". Jeg mener, at jeg nåede at takke for komplimenten (især dét med det unge...), før jeg bandede over noget "Pis, der driller osv. osv.", hvilket får den ældre herre til at lægge sit visitkort ved siden af mig og med spidset mund og ophøjet stemmeføring bemærke: "Måske lidt cannabis olie ville hjælpe?"
- Øøøhh..?
Og så var der selvfølgelig altid friske Claus Toft, der vist nok inviterede til en indforstået snak blandt ligesindede, men unægteligt ramte et par længder eller tre ved siden af potten med kommentaren "Hva´ så - har du aldrig lavet nogle mods ligesom Tommy Folkesson?" Jeg tror ikke, at han fik helt det svar, han havde håbet på...
Men favoritten må nu alligevel blive:
En ældre herre står længe på vores stand og betragter det noget uoverskuelig opbud af mere eller mindre obskure pedaler, hvoraf mange blot er i rå aluminiumskasser uden markeringer på, og hvor system i sagerne er en ting, man brugte i Tyskland i gamle dage. Nå, men efter at have studeret sagerne en rum tid, tager den gode mand så min trofaste gamle Ibanez TS-9 Tubescreamer og spørger mig helt oprigtigt: "Er det en rumklangspedal?"
Han var nu så sød og oprigtig, at jeg kæmpede mig til at holde masken og meget venligt forklare ham, at det var det desværre ikke, men at jeg var sikker på, at de flinke folk på Boss-standen overfor nok kunne hjælpe ham...
Deciderede overraskelser synes jeg, at der var langt imellem, og "The Downsides" tror jeg, at vi lige holder internt i denne omgang...