Her kommer en video demo. Og nu er det jo et grej Forum så I får også lige en beskrivelse af hvordan videoen er blevet til.
Det er skudt over flere uger, til dels fordi der kom både mellemørebetændelse og en rejse i vejen.
Lyd er optaget i Reaper men derefter overført til DaVinci Resolve og mixet i Fairlight (indbygget i Resolve). Videoen er også klippet og gradet i Resolve.
Jeg har brugt Izotope RX meget på speak. Dels støjer min computer vildt meget, det har RX fjernet, og så går det åbenbart ret meget i mikrofonen (SM7B) når jeg bevæger mig. Alle de mislyde er fjernet med spektral repair. Jeg har brugt TDR Nova GE som eneste EQ.
Speak kører gennem WA12-500 mkII preamp, en Lindell 1176 klon kompressor og en RNC-500 kompressor. Desuden er der en CLA2A plugin på i Fairlight.
Alle niveauer bortset fra mix mellem backing track og lead er lavet med Learn threshold funktionen i Izotope Ozone Maximizer. LUFS target er -17 på speak, -14 på lydeksempler hvor guitaren spiller alene og -12 på de to jams.
Guitaren kører igennem min Fractal Audio AX8 med et 65 bassman preset.
[video=youtube]
https://youtu.be/JAfxu1sFiCg[/video]