Thread Rating:
  • 0 Vote(s) - 0 Average
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Betyder musikeres holdninger noget for dig?
#1
Jeg kom til at diskutere med en af mine venner, hvor meget det egentlig betyder, hvad musikeren bag det musik man hører, gør og mener.

Det startede med, at han syntes det var lidt sjovt at jeg, som er ret åbenmundet ateist, sad og lyttede til et kristent band. Jeg indrømmer gerne, at deres tekster er frelste grænsende til det kvalmende, men jeg kan lide musikken og derfor lytter jeg til det. Jeg kan i min pladesamling finde plader med både mordere, narkomaner, djævledyrkere, pædofile, nazister og meget andet godtfolk uden at jeg selv er blevet nogen af de ting. Det rører mig ikke synderligt, så længe jeg kan lide musikken.

Så jeg adskiller i høj grad musikken og manden bag. Det kan godt være, at musikken er lavet af et usympatisk, kriminelt kvaj, men hvis jeg kan lide musikken, så lytter jeg til det alligevel.

Hvad med jer andre. hvor meget betyder personen bag musikken for jer?

Smed i jeres Gary Glitter-plader ud, da han blev dømt for at befamle små Thai-drenge?
Er Burzum no-go i jeres samling fordi manden bag er en nazistisk morder?
Ignorerer i Moby, fordi han er vegetar?
Reply
#2
Som udgangspunkt forholder jeg mig til musikken.

Jeg kan nemt nævne nogle musikere, jeg synes, der er usympatiske eller det, der er værre, uden det indvirker på min - positive - oplevelse af deres musiceren.

Der endog et par stykker, hvor deres image eller holdninger har "ramt" mig negativt, før deres musik, men hvor jeg så alligevel er blevet indtaget af musikken.

Jeg kunne dog godt forestille mig, at jeg ville forholde mig negativt, hvis tekster giver udtryk for nogle ting, jeg ikke kan sympatisere med. Jeg mener dog ikke lige, at det er noget, jeg har været ud for.
Reply
#3
For mig betyder det ingenting hvad musikerne foretager sig i deres privatliv. Jeg er faktisk så lidt intereseret i det at jeg slet ikke ved om jeg har noget kontroversielt i min cd samling.
Jeg har svært ved at se hvad der er interesant ved musikere når de ikke spiller musik, så jeg bruger meget lidt tid på at finde ud af de bruger deres privatliv til. Jeg er dog ret sikker på at jeg også har noget musik tilegnet gud, som jeg synes er godt, i min samling selvom jeg ikke tror på gud, og det genere mig bestemt ikke.
Det skal dog siges at jeg ignorerer dog Moby, men ikke fordi han er vegetar. Det er dog endnu god grund til at ignorerer ham Big Grin
Mvh Rune
MM Stingray -> GK 1001rb
Reply
#4
Jeg får det som regel dårligt når det er tydeligt at musikken er et formidlingsredskab for et eller andet budskab, og musikken ikke kan stå alene.

Wagner har jeg f.eks. ingen problemer med, fordi det for mig er tydeligt at musikken er komponeret på musikkens præmisser, og ikke for at promovere hans menneskesyn (selvom det sikkert *er* muligt at sammenkæde de to ting).

En anden ting der er relateret (og måske lisså slemt), er de tilfælde hvor musik bliver brugt i en grim kontekst - det mest sigende eksempel er f.eks. fra Den gode, den onde og den grusomme, hvor dixiesoldaterne i fangelejren spiller mens Tuco blir mast til plukfisk. Mener osse der er samme slags historier fra KZ-lejrene.

Det at man får associeret noget smukt til tortur er rendyrket sadisme
Reply
#5
Umiddelbart er jeg ret large, men jeg kan godt blive irriteret, hvis musikken bliver brugt til at prædike et budskab. F.eks. ved jeg ikke, om jeg skal grine eller græde, når jeg hører Landser, men det er bestemt ikke noget jeg gider at høre fordi det behager mig. Punkbands med politiske budskab er også ofte nogo, dog med få undtagelser, men det har måske også noget at gøre med, at musikken bag er lige så rådden som holdningen.
Reply
#6
Jeg tror størstedelen af musikken i min CD-samling er indspillet af folk med narkotikamisbrug... havde jeg haft et problem med det, ville jeg nok været større fan af giro 413.
Reply
#7
Jeg har måttet bryde op med mange "prædikanter" undervejs, fordi deres selvfedme, selvgodhed og frelste facon har givet mig samme fornemmelse i maven, som hvis man spiser tre store, luftige flødeskumskager meget hurtigt efter hinanden. Men det knytter sig nok mere til måden, det bliver gjort på. Jeg har som sådan ikke noget problem med religiøs eller nok nærmere åndelig musik - blues er vel også religiøs musik? - men når f.eks. en flok blegfede, danske damer i lilla gevandter og det hér selvgode blik i øjnene oplader deres fistelstemmer til noget, de kalder gospel - Ja, så er det ikke engang en ret god flødeskumskage...

Endnu værre går det som regel, når folk har det som mission at redde verden! Men så igen: "Holdningsløse Tidende" kan man også tit blive hurtigt færdig med... Det afhænger igen helt af udførelsen.
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"
Reply
#8
Jeg har det utroligt svært med Simon Kvamm fra Nephew.Sidder der og er lidt selvfed social kommunistik på den rigtige ufede måde.Jeg kan så
til gengæld godt lide john Fogerty som jo også er socialist efter amerikansk målestok.
Ja det er svært at forklare men jeg kan bare ikke lide Kvamms kvalmendende socialistiske holdning.Jeg kaster lige op Confusedick:
Reply
#9
Pluto Wrote:Jeg har det utroligt svært med Simon Kvamm fra Nephew.Sidder der og er lidt selvfed social kommunistik på den rigtige ufede måde.Jeg kan så
til gengæld godt lide john Fogerty som jo også er socialist efter amerikansk målestok.
Ja det er svært at forklare men jeg kan bare ikke lide Kvamms kvalmendende socialistiske holdning.Jeg kaster lige op Confusedick:

Hold da op! Du er vist ikke fanboy Wink

Jeg har ikke de store problemer med artisters/bands politiske overbevisninger, narkoforbrug eller fjollerier. Bare folk opfører sig ordentligt overfor deres medmennesker, og - de gange hvor det går galt - tager ansvar herfor.

Dog undgår jeg at købe norsk dødsmetal. Jeg har altid været fascineret af de norske stavkirker så jeg støtter ikke afbrænding af disse Big Grin
Reply
#10
Jeg tror egentlig, at jeg mest er til musik, som dragende og lokkende inviterer mig med ud på en drømmerejse, fremfor at få "beton-budskaber" proppet ned i halsen.

Når dét så er sagt, var Rage Against The Machine jo egentlig også ret fede... :-) Så igen: Det er nok mest måden, det bliver gjort på...
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"
Reply
#11
Sasha Wrote:Når dét så er sagt, var Rage Against The Machine jo egentlig også ret fede... :-) Så igen: Det er nok mest måden, det bliver gjort på...

Ja, det kan være lidt svært at komme med et entydigt svar på, synes jeg. I min verden er Bono en nar (og muligvis dermed medvirkende til, at U2 rangerer lidt under Hansi Hinterseer på min CD-juleønskeseddel, på plads nr. 65.754), men mange andre har været ude i samme ærinde, at ville redde verden egenhændigt, og mange af dem har jeg intet problem med. Bob Geldorf, f.eks. Eller Chris Martin.

Hvad politisk musik angår, så er det jo nemt at være venstreorienteret. Det er trods alt sjældent man støder på meget udtalte højrevendte holdninger i musik. Og derfor har jeg heller aldrig haft noget problem med at undgå det allerværste af slagsen, uanset musikkens kvaliteter, for så findes der jo en hel masse andet musik, man kan høre i stedet.
Reply
#12
Så længe musikerens holdning er undladt i musikkens lyrik, har jeg intet problem med at lytte til det, endsige eje en Cd eller to.. Der er dog undtagelser, som fx System of a Down, hvor Serj Tarkin kan være temmelig politisk eller Ministry, som jeg synes laver god industrial, men virker lidt anti-goverment konspiration tanke plagede.. Men jeg var da bestemt ikke en af dem, der brændte mine Metallica albums, fordi de ikke ville have man hentede pirat musik, men det kom vist også kun til udtryk i en sang eller to (med fu'king Dr. Dre?!).. Jeg tror jeg faktisk er ret large med metal, når det kommer til lyrikken og deres bagvedliggende holdninger når det instrumentale kører.. Jeg kan dog slet ikke klare Hip hop, hvor de synger hvor langt deres lem er, hvor mange penge de tjener, eller hvor meget gas de giver den til fester, og det hele er så oveni serveret med et tankeløst samlebånds beat (Fiddy go get shot again!).. Jeg tror det der får mig mest til at kaste op, er de der støttesange, hvor det hele bare bliver Bono klamt på en måde der overgår selv et Sidney Lee Marathon..
9 out of 10 cultists recommend Cthulhu... the last one is being sacrificd..
Reply
#13
For mig er musikken helt klart vigtigst.

Men hvis musikerne er nogle røvhuller, vil jeg nok undgå at tage til koncert med dem.
Reply
#14
Jeg synes, de to ting er nærmest umulige at skille ad: Hvis en kunstner på nogen måde er "worth his salt", vil vedkommendes holdninger da også afspejle sig i og komme til udtryk gennem deres arbejde...
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"
Reply
#15
Kun hvis det er en del af musikken, hvilket det som regel er, hvilket nok også er grunden til at jeg primært hører kunstnere jeg ser mig enig i.
Reply
#16
jeg er enig i at musik er umulig at lave (tilfredsstillende godt) uden at man indkorporerer en vis form for følelsesbetonede værdier. Pt. tror jeg bare at der er tale om så basale følelser at der ikke rigtigt er noget man kan være uenig om. Jeg tænker på sådan noget alment menneskeligt som vrede, jalousi, glæde, forelskelse, mm.

Hvis en musiker er 'sit salt værd', så vil man kunne høre disse basale følelser igennem hans musik, og det er ikke rigtigt muligt at fornægte dette (men man kan lukke af og sige at man ikke kan li' den eller den slags musik - det afhænger vel af om hvor fremmed man er overfor hvad der nu formidles via musikken)

Tekster bygger IMHO et niveau oven på disse følelser og kan jf. denne tråd i nogle tilfælde være politisk, hadsk eller noget andet åndsvagt. Hér mener jeg sagtens man kan tage stilling. Især hvis det er tydeligt at høre at der er blevet skrevet en tekst, som så efterfølgende har fået smidt noget musik ned under sig
Reply




Users browsing this thread: 1 Guest(s)