Thread Rating:
  • 0 Vote(s) - 0 Average
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Andre der spiller Alex Hutchings og Guthrie Govan herinde?
#1
Jeg hygger mig med at spille lidt Govan og Alex Hutchings i min sparsomme fritid. Mest det fra Jamtrackcentral.
Jeg synes det er sindsygt svært men også meget lærerigt. Og så har jeg ikke noget imod, at det tager 100 år at lære en sang. Det er bl.a. Wonderful Slippery Thing, Feeling Fine, Waves og Emotive.  
Er der andre herinde, der også spiller noget med dem? Smile
Og har I nogle favoritter eller gode tips?
Reply
#2
Nej, jeg må nok erkende, at det er over mit niveau.

Jeg har med hud og hår kastet mig over Troy Gradys gennemgang af picking teknik. Det er rigeligt svært for mig Wink
Modded guitars were crap right out of the factory
Reply
#3
En af de ting de har til fælles er deres løse brug af bebop skalaen. Hutchings - især - fletter bebop skalaerne sammen med de klassiske jazz ting - og det er lidt af hemmeligeheden. Bebop lyder fedt for sig selv - men i brug sammen med det mere klassiske jazz - og endda i rock giver det efter min mening mange flere dimensioner. Og man kan få en solo hen over den kedeligste d-mol rundgang til at lyde monster fusions agtigt.
Så et tip kunne være at prøve at lege lidt med bebop-skalaerne og få dem ind under huden. Jeg er selv vild med den melodiske mol bebop.

Man behøver jo ikke at ryge majs-pibe og gå i tweet-jakke bare fordi man låner lidt fra jazz hist og pist  Big Grin
Reply
#4
(23-12-2014, 01:19)ewido Wrote: Er der andre herinde, der også spiller noget med dem? Smile

Kun hvis jeg virkelig er trængt helt op i en krog og på ingen måde kan undslå mig.
Reply
#5
(23-12-2014, 15:51)Lysgaard Wrote: En af de ting de har til fælles er deres løse brug af bebop skalaen. Hutchings - især - fletter bebop skalaerne sammen med de klassiske jazz ting - og det er lidt af hemmeligeheden. Bebop lyder fedt for sig selv - men i brug sammen med det mere klassiske jazz - og endda i rock giver det efter min mening mange flere dimensioner. Og man kan få en solo hen over den kedeligste d-mol rundgang til at lyde monster fusions agtigt.
Så et tip kunne være at prøve at lege lidt med bebop-skalaerne og få dem ind under huden. Jeg er selv vild med den melodiske mol bebop.

Man behøver jo ikke at ryge majs-pibe og gå i tweet-jakke bare fordi man låner lidt fra jazz hist og pist  Big Grin

Bebop skalaerne? 

Hvad er det? 

Mol melodisk - bebop? Er der 1-2-B3-4-5-6-7 ?
Reply
#6
(23-12-2014, 23:28)Rasmus Wrote:
(23-12-2014, 15:51)Lysgaard Wrote: En af de ting de har til fælles er deres løse brug af bebop skalaen. Hutchings - især - fletter bebop skalaerne sammen med de klassiske jazz ting - og det er lidt af hemmeligeheden. Bebop lyder fedt for sig selv - men i brug sammen med det mere klassiske jazz - og endda i rock giver det efter min mening mange flere dimensioner. Og man kan få en solo hen over den kedeligste d-mol rundgang til at lyde monster fusions agtigt.
Så et tip kunne være at prøve at lege lidt med bebop-skalaerne og få dem ind under huden. Jeg er selv vild med den melodiske mol bebop.

Man behøver jo ikke at ryge majs-pibe og gå i tweet-jakke bare fordi man låner lidt fra jazz hist og pist  Big Grin

Bebop skalaerne? 

Hvad er det? 

Mol melodisk - bebop? Er der 1-2-B3-4-5-6-7 ?

Prøv at læs denne side:  http://mattwarnockguitar.com/bebop-scale...pplication

Det var Parker, Gordon, Coltrane og Gillespie generationen (mange flere har siden hen taget det op) der fandt på at smide noget kromatik ind. En af historierne er at de var trætte af at alle og enhver ville op på scenen og jamme med, som der jo er en vis tradition for i jazz. Så evolutionerede de de alm. skalaer lidt (fx mixolydisk dur med en 7'er bliver til en bebop dominant skalaen). og spillede det i rasende tempo. Det afholdt helt automatisk de glade amatører fra at gå på scenen  Smile. Det er nok ikke hele sandheden - men sjovt nok.

Her er der nogen eksempler på "licks" over forskellige progressioner: http://mattwarnockguitar.com/5-must-know...itar-licks
Det er jo ren bebop - og man skal huske at Alex Hutchings skaber sin stil, om man vil, ved at blande det ind. Jeg rodede en del med det for et par år siden. (indtil mit band var ved at blive tossede af fusion solo riffs i vores pop ting  Undecided
Reply
#7
Cool, fedt link Smile
Jeg har aldrig gjort så meget i bebop, men det skal jeg helt sikkert tjekke ud. Har brug for flere skalaer i mine hænder. 

Jeg har klart "nemmest" ved at spille Hutchings. Han bruger brættet lidt på samme måde som mig. Uden ellers at sammenligne Smile
Govan har en for mig fremmed tilgang til brættet. Det er ikke altid jeg forstår hans bevægelser. 
Men så igen. Har kun kørt med standard tuning. Det bliver for mind boggling at skulle shredde i alternative tunings.

Men jeg har fundet ud af, at det er meget nemmere at lave "shakes" på guitarer med jumbobånd, end på lave, flade bånd. Med "shakes" mener jeg når man laver en trille med slides. Mange af de der fusionguitarister bruger det. F.eks. Greg Howe.

Og så forsøger jeg mig med 0.08ere, lige som Hutchings. Det giver et meget mere relaxed feel, end når jeg ellers spiller med 0.10ere. Det kan jeg klart anbefale shredders at afprøve. Hver ting til sin tid dog. 

Har I andre tips? I'm hungry Smile
Reply




Users browsing this thread: 1 Guest(s)