Thread Rating:
  • 0 Vote(s) - 0 Average
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Tilføjelse af bright cap
#1
Jeg kom til at købe en forstærker på Det Sorte Marked i odense...

Den er meget mørk i lyden, og derfor overvejer jeg at tilføje en form for bright cap. Men den traditionelle bright cap over volumepot, har så vidt jeg har forstået kun virkning, når der ikke er skruet helt op for forstærkeren? Da det er en 10w forstærker, kommer den nok til at leve sit liv med fuld skrue, hvis den skal med ud at spille. 

Hvordan strikker man en løsning sammen, hvis ønsket er, at tilføje mere diskant over hele volume-spektret?
Reply
#2
Enig i, at en bright cap over volumepotmeteret nok næppe er løsningen. Hvilken forstærker er der tale om?
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"
Reply
#3
Det er en Hagström 310.

Diagrammet er her:
http://www.prowessamplifiers.com/schemat...m_310.html
Reply
#4
Jeg tror, at jeg ville prøve at sætte en lille kondensator - typisk noget i retning af 500 pF - parallelt over R12. Og er det ikke nok, ville jeg prøve at reducere værdien af C3. Man kunne starte omkring 10 nF og så evt. finjustere derfra "på øret". Bemærk, at du her skal bruge minimum en 400 Volts kondensator.

Disse tiltag gør den éne kanal mere bright, sådan at du får en forstærker med en mørk og en lys kanal, der så kan mikses, sådan som man kender det fra utallige vintage-forstærkere.

Tilføjelsen af skærmgittermodstand(e) på udgangsrøret ville heller ikke være nogen overdreven luksus...
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"
Reply
#5
(11-10-2016, 13:06)Sasha Wrote: Jeg tror, at jeg ville prøve at sætte en lille kondensator - typisk noget i retning af 500 pF - parallelt over R12. Og er det ikke nok, ville jeg prøve at reducere værdien af C3. Man kunne starte omkring 10 nF og så evt. finjustere derfra "på øret". Bemærk, at du her skal bruge minimum en 400 Volts kondensator.

Disse tiltag gør den éne kanal mere bright, sådan at du får en forstærker med en mørk og en lys kanal, der så kan mikses, sådan som man kender det fra utallige vintage-forstærkere.

Tilføjelsen af skærmgittermodstand(e) på udgangsrøret ville heller ikke være nogen overdreven luksus...

Mange tak for udførligt svar :-)

Jeg har fundet en 220pF i rodekassen. Ville det være værd at prøve inden jeg bestiller andet hjem, eller er det helt sort?

Det er kun C3 alternativerne, der skal være 400v, ikke? Eller skal kondensatoren parallelt med R12 også?
Reply
#6
Selv tak.

Om det ville være helt sort at prøve med 220 pF? Næppe.

Om det ville give et særligt retvisende billede af, hvad man ville opnå med en 500 pF? Næppe.

Dét, man opnår, er jo at lede frekvenser over et vist punkt, der fastsættes af modstand/kondensator-værdierne, udenom de modstanden, der er en del af et spændingsdeler-led. Derved fremhæves frekvenserne over det fastsatte punkt. Med en 220 pF ville skæringspunktet ligge højere i frekvens end med en kondensator på 500-1000 pF, der er den "traditionelle" værdi her, hvis mixer-modstandene er på 470K, som tilfældet er her. Det er der nok en (klanglig) grund til. Men prøv det da og se, hvad det gør for dig...

Og jo: Denne kondensator har kun signalspændingen (nogle få volt) over sig, da C3 jo allerede har "frasorteret" den høje DC-spænding på indgangsrørets anode. Men før du begynder at rode med sagerne, så vær lige opmærksom på alle de gængse ting omkring, hvordan man tjekker for restspænding på forstærkerens kondensatorer. Er du det mindste i tvivl om, hvordan man gør dette samt evt. aflader dem, skal du ikke begynde at rode med sagerne selv!

Edit: Stavehat.
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"
Reply
#7
Mange tak for hjælpen.

Indgrebet er udført, og har den ønskede effekt  Smile
Reply
#8
Storartet!

Selv tak.
Reply




Users browsing this thread: 1 Guest(s)