Thread Rating:
  • 0 Vote(s) - 0 Average
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Copenhagen Guitar Show 2018
#1
Til jer der er afsted:

Er det godt?

Kommer I hjem med nogle gode ting?

Overraskelser?
Reply
#2
Jeg er blevet syg så jeg kommet ikke afsted i år

Sent from my ONEPLUS A5010 using Tapatalk
Modded guitars were crap right out of the factory
Reply
#3
Jeg var derovre det meste af lørdag. Og selv om det smerter mig at sige, synes jeg, at det var en lidt tynd omgang i år. Det var som om, at jeg syntes, at jeg havde set samtlige guitarer før. Og der var ikke rigtigt den dér nye ting, som fik én til at tænke, at "det var li´godt S...ns!".

Årets optur var - udover at det selvfølgelig altid er superhyggeligt at hilse på "folk" derovre - var mit besøg på standen, hvor Manic Custom Guitars og Kumerle Amps, begge vist nok fra Helsingborg, holdt til. Jeg var noget skeptisk overfor sådan en grøn SSH-Strat. Men plugget i den forstærker, som i bund og grund var noget 1x12 Bluesbreaker-værk med mastervolume (dog trods alt også sat til attenuator-halløj) og efter lidt skuen (op) på knapper, sagde det bare HELT rigtigt! Den lyd kunne sagtens dække minimum 95% af mine lydbehov. Et øjeblik overvejede jeg, om jeg blot resolut skulle sælge alt mit gamle lort, købe sådan et sæt istedet og så være lykkelig med dét. Oh, well... :-) Men det er første gang, at jeg har haft en oplevelse af, at SSH-konfigurationen virkede for mig. Så for folk med den slags lyster kan kombinationen af Lundgren BJFE-singlecoils og en Lundgren Smooth Operator-humbucker anbefales at tjekke ud! (Gælder i øvrigt også Manic Custom Guitars og Kumerle Amps helt generelt - begge dele superfede!). De dér svenskere kan altså ét eller andet, når de tager sig sammen :-)

Nedturen må selvfølgelig være Smittefaderens påtvungne fravær. Jeg havde set frem til at prøve hans nye guitar. Men istedet må jeg jo nøjes med at ønske ham god bedring. Jeg savnede dog også et par af "de store" bikse derovre - f.eks. Akustikken og Woodstock. Men på ét eller andet plan kan jeg godt forstå dem: Det hævdes, at det typisk koster dem 80-100.000 at deltage. Og de sælger vist noget nær ingenting derovre.

Årets overraskelse (én af de få) må være, at de vittige hunde Harbo og Schwennesen, som jeg havde fornøjelsen af at følges med, havde fundet noget, som Twang havde stående til salg under betegnelsen "Metal Monster", og mente, at det måtte lige være noget for mig. For dem, der ikke har set den, kan det så siges, at der er tale om noget hjemmeflikket køkkenbordssløjd - en "pointy Superstrat-krop" i rå mahogni, ditto hals med omvendt hoved, dog med dimensioner som en ganske hæderlig Strat-hals. Jeg vil sige det sådan, at forarbejdningen efterlod en del tilbage at ønske, og at jeg nok ville have valgt en anden pickup end den "Super Distortion-satan", den havde bagerst. Men single cool-pickuppen ved halsen var faktisk OK. Med én eller anden let overdrive koblet imellem, spillede den en ganske hæderlig omgang "funky Hendrixy-stuff" gennem den forhåndenværende Fender Blues Junior. Jeg ville føle mig langt mindre dum ved at gå ud ad døren med denne guitar under armen og 2500 kroner lettere, end hvis jeg havde lænset 30-50 gange så meget for de to dødeste Strat´er, jeg kan mindes at have prøvet at have prøvet i lang tid, som stod lige ved siden af - uanfægtet at de var fra henholdsvis 1963 og 1964.

Så alt i alt kom jeg hjem med en brugt Bass-Cry Baby (for parts), som jeg købte formedels 250 kroner af "Brune Bob", som dog ikke havde nogle brune instrumenter med i år. Og så købte jeg to sæt John Pearse-strenge hos Woodsound.

Jeg havde egentlig ikke på forhånd de store planer om at deltage i nogen clinics derovre. Men den gode Allan Mariager fra arrangør-holdet opfordrede os til at gå ind at høre Jakob Hansens (producer af bl.a. Voldbeat og Dizzy Miss Lizzy) clinic, vist nok mest for, at staklen ikke skulle stå der helt alene. Og det var sådan set fint nok. Han virker både utroligt flink og dygtig, omend jeg personligt ikke ville ønske at lyde som hans produktioner. Men jeg synes egentlig, at han på et tidspunkt ubevidst illustrerede ét af problemerne ved hele affæren derovre:

Han var ved at fortælle om ham Voldbeat-forsangerens signatur-guitarlyd. Og han fortæller så om, at det skam er "rigtig gammeldags" optagelse af hans gamle Marshall JCM800... "Ja, lige i hans tilfælde er det en model, der hedder 2210, men det bliver vist for nørdet at komme nærmere ind på".

Altså, jeg var personligt ikke specielt tæt på at ramme "Nørd-overload-grænsen", hverken dér eller nogen andre steder. Jeg ville glæde mig endnu mere til næste års guitarshow, hvis jeg oprigtigt frygtede for, at det kunne ske!
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"
Reply
#4
Jeg kan afsløre, at jeg ikke engang ville have haft Rahbeken med, hvis jeg havde været der. Den er ude hos Rahbek til lidt touch Up.

Jeg havde nok lidt samme oplevelse sidste år. Der er utroligt meget mainstream på showet, og det er meget langt mellem de stande, hvor man ser noget unikt og/eller specielt. Der er heller ikke mange steder, hvor man virkelig kan nørde igennem. Jeg skulle gøre mig umage for at være andre steder end på jeres stand :-)

Jeg snakkede lidt med dem i Woodstock i dag, og de sagde lidt det samme som du har hørt. Det kræver rigtig mange resurser at rykke en hel forretning derind, og udbyttet står ikke rigtig mål med investeringen.

Det ærgrer mig dog, at der er en masse mennesker, jeg gik glip af at møde. Københavnerne løbet jeg rimelig tit ind i, men der går alligevel noget tid mellem jeg løber ind i jyder og fynboer.

Sent from my ONEPLUS A5010 using Tapatalk
Modded guitars were crap right out of the factory
Reply
#5
Jeg synes egentlig det var meget hyggeligt i år, forventningerne var ikke alt for høje men jeg synes faktisk stemningen på standene var bedre i år og folk hyggesnakkede og var meget imødekommende.

Min største 'issue' i år var at 80% af alle standene have medtaget små irriterende modelling skod-amps som gjorde det umuligt at teste en guitar da man ikke havde en chance for at vide om lyden var god.

Jeg er ked af at jeg ikke bryder mig om Yamahas Revstar serie :-) Nu har jeg testet 5-6 af dem og ikke én af dem taler til mig selv om jeg synes de er konstrueret med alle de rigtige løsninger, low-output pickups og lækkert design. De virker bare ikke når jeg får dem i hænderne, de følges billige og Kina-agtige og lyden er tynd og mærkelig eller tyk og uklar.

Jeg kom dog hjem med en gudesmuk og super velspillende Duesenberg 49er i en vild blue-pearl finish. Nu må vi se om den modner i mit ellers Strat tunge setup, det kan være den ender som slide guitar.

JimR
Reply




Users browsing this thread: 1 Guest(s)