Sasha
(Gearfreak sidekick)
**********

Registration Date: 10-06-2010
Date of Birth: Not Specified
Local Time: 15-12-2018 at 13:44
Status:

Sasha's Forum Info
Joined: 10-06-2010
Last Visit: (Hidden)
Total Posts: 8,611 (2.77 posts per day | 13.16 percent of total posts)
(Find All ThreadsFind All Posts)
Time Spent Online: (Hidden)
Members Referred: 2
Total Thanks Received: 8 (0 per day | 40 percent of total 20)
(Find All Threads Thanked ForFind All Posts Thanked For)
Total Thanks Given: 0 (0 per day | 0 percent of total 20)
(Find All Thanked ThreadsFind All Thanked Posts)
Reputation: 39 [Details]

Sasha's Contact Details
Homepage:
Private Message: Send Sasha a private message.
ICQ Number: 0
Yahoo ID:
Additional Info About Sasha
Sex: Undisclosed

Sasha's Signature
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"

Sasha's Most Thanked Post
Post Subject Numbers of Thanks
RE: En Alwan forstærker - men jeg ved ikke hvem Alwan er 2
Thread Subject Forum Name
En Alwan forstærker - men jeg ved ikke hvem Alwan er Guitar/bas
Post Message
Jamen, øh...  tillykke med dyret, skal man vel sige?

Allerførst vil jeg så godmodigt bemærke, at det er da lidt...  skal vi kalde det "pudsigt", at et par billeder, som jeg har taget og lagt op i mit private galleri, pludselig dukker op ud af det blå? Det kunne man hæfte mange farverige ord på...   Dér, hvor det så bliver en anelse komisk, er, at det ikke engang er billeder af din forstærkers nuværende indmad. For før den forlod mit arbejdsbord lavede jeg flere ændringer. Blandt andet fik den en anden nettransformator...

Nå, men det skal vi nu ikke pladre mere rundt i her. Du spørger, om jeg kan fortælle noget om den. Så det skal jeg prøve på, selv om det vel i virkeligheden er mere interessant, hvad du synes om den og dens lyd?

Nu er det efterhånden meget sjældent, at der begås deciderede nyskabelser udi design af rørforstærkere - især helt simple forstærkere som denne. Så selv om "Lillebror" her, som jeg byggede til Lenni Pihl i 2010, ikke er nogen decideret kopi af nogen anden forstærker, er vi langt fra "genistreger" her. Har man sagt, at man vil bygge en lille forstærker med 2xEL84 i (almost) "klasse A" med katode-bias, er minimum 90% af sagen nærmest allerede givet på forhånd. At det er så er de sidste 10%, som afgør det meste af lyden, er en anden sag... Wink

Men historien starter faktisk langt før - i hvert fald ti år tidligere. Den første forstærker, jeg nogensinde byggede, VAR netop sådan en 2xEL84 baseret kopi af en Marshall 18 watt. Eller det vil sige: Den var så tæt på, som man i de præ-internet tider kunne komme med de stumper, man kunne skaffe i "frisk cykelafstand" fra Århus, og et fejlbehæftet diagram i Michael Doyle´s Marshall-bog. Men jeg fik da sådan et "prøvebræt" banket sammen. Og med tiden fik jeg det faktisk også til at virke efter hensigten. Desværre syntes jeg ikke helt, at lyden levede op til de nærmest mytiske dimensioner, jeg havde fået forventningerne skruet op til inde i mit hoved. Så dette "prøvebræt" (jeg har det endnu!) kom til at fungere netop som prøveopstilling, hvor jeg gennem mange år gik og afprøvede alverdens ting og variationer over temaet "2xEL84-baseret forstærker". Den har edderma´me været gennem mange eksperimenter! Wink 

En dag kom en bekendt så forbi med en gammel Teisco basfortærker, som var brændt sammen, og ville høre, om jeg kunne bringe liv i den igen. Det gik sådan set ret nemt. Men den lød ikke særligt godt, og havde i øvrigt aldrig gjort det. Så jeg foreslog, at vi prøvede at krølle den om til noget, der var lidt mere inspirerende til guitarbrug. Vi pålagde os selv dét dogme, at der til formålet kun måtte anvendes stumper, som jeg havde liggende i skuffen - et "oprydningsprojekt" om man vil Wink

Jeg var dog nødt til at fravige dette dogme på ét punkt og få lavet en ny nettransformator til formålet, idet det grundlæggende problem, som havde futtet rørene i Teisco´en af, var, at mange af disse gamle Teisco-forstærkere er født med 7189-udgangsrør (et "heavy duty" EL84, som kan klare 100 Volt mere på anode og skærmgitter end EL84), som ikke har været produceret i herrens mange år. Når man så sætter de allestedsnærværende, ben-kompatible EL84 i, går det som regel galt ret hurtigt. Og det havde det altså også gjort her. Så en ny transformator, der leverede den korrekte, lavere spænding måtte til. Dengang kunne den slags lade sig gøre formedels ca. 300 kroner hos det hedengangne VRT i Roskilde.

Baseret på de førnævnte erfaringer med "prøvebrættet" havde jeg lagt mig fast på en topologi med et helt standard 2xEL84-udgangstrin med katode-bias, Schmidt-fasesplitter, et enkelt forforstærker-trin og den deraf påtvungne meget simple tonekontrol-del med lav signaldæmpning ("insertion loss"). Lette variationer over denne skabelon findes i et væld af klassiske forstærkere - Vox AC15, Matchless Spitfire, Marshall 18 Watt o.m.a. Filosofien eller "magien" om man vil, i disse forstærkere kan vel nærmest formuleres som "jo mindre elektronik mellem in- og output, jo bedre lyd kommer der ud".

Så jeg endte med to parallelkoblede halvdele af et ECC83-indgangsrør. Denne idé findes bl.a. i visse Matchless-forstærkere, omend de bruger andre værdier af anode- og katodemodstande, end vi gør her. Jeg har dog altid godt kunnet lide dette indgangstrin, som giver en lidt varmere lyd end det sædvanlige indgangstrin, hvor man kun bruger den éne halvdel af et ECC83-rør. Én ting er selvfølgelig, at man opnår den halve udgangsimpedans i indgangstrinnet. Men mere betydende for "varmen" er nok i virkeligheden, at man - ikke helt ulig de gamle oktal-trioderør - har en større kapacitet mellem rørets indre elektroder, hvilket alt andet lige må rulle lidt top af - en skidt ting, hvis man vil arbejde med radiobølger, men altså ikke nødvendigvis for et guitarsignal. I virkeligheden svarer det til at tilføje nogle meter halvdårligt guitarkabel... Wink 

Herfra går signalet så til en volumekontrol samt en tonekontrol, der er baseret på den, man finder i f.eks. en Fender Tweed Deluxe, omend der er justeret lidt på værdierne her. Resten af signalvejen er så, som antydet et helt standard 2xEL84-udgangstrin, sådan "som man laver sådan ét", og som det findes i de førnævnte forstærkere og mange andre. Éneste eksotiske indslag er en mastervolume skudt ind mellem fasesplitter og udgangsrør. Idet vi kører med katode-bias, er vi jo heldigvis herligt fri for at skulle tage hensyn til den ellers ret så livsvigtige forspænding (bias) til udgangsrørenes styregitre her.

Alt dette resulterede i, hvad der blev til "Little Red Rooster", som her er fotograferet, før den fik tilføjet den ovennævnte mastervolumen, og før ejermanden byggede et superflot combo-kabinet beklædt med rød tolex til den:

https://photos.google.com/share/AF1QipN2...hyS1F6TmJ3

(vi kan jo lave en lille quiz her og se, om dem med de skarpe øjne kan spotte dén detalje i "Little Red Rooster", som afslører lidt ungdommelig uvidenhed? Wink )

Og da jeg så et par år senere blev involveret i en frygtelig omgang "jydehandel", som altså afstedkom, at jeg skulle bygge "en fin lille rørforstærker" til Lenni Pihl, rakte fantasien så altså ikke længere end til faktisk bare at bygge én magen til "Little Red Rooster", selvfølgelig blot bygget fra bunden denne gang. Så det er faktisk, hvad det er!

Den gode Torben Buhl byggede et fint combo-kabinet til den i finsk birkefinér. Jeg monterede en Celestion G12H30 i den (kunne måske opgraderes) og afleverede den til Lenni, som så senere selv fik den betrukket med slangeskinds-tolex.

Originalt sad der et TAD 7025s-indgangsrør i den. Jeg syntes, at de lød ret godt, men fandt ret hurtigt ud af, at de desværre har det med at gå døde efter ca. et halvt års brug. Så jeg hjalp senere Lenni med at finde et fint NOS-Philips ECC83 til den. Man (du) kunne håbe på, at det sidder i den endnu...   resten af rørene - på nær ensretterrøret, som er ét eller andet amerikansk NOS-EZ81 (6CA4) - er blot standard JJ-rør. Og disse kunne måske godt trænge til i hvert fald lige at blive testet for at se, hvor meget eller lidt liv, der er tilbage i dem.

Det er vist sådan nogenlunde, hvad jeg lige kan sige om sagen på stående fod. Har jeg glemt noget, må du sige til.