[quote="GuitaRasmus"][quote="Loomer"]
Og Dillinger Escape Plan er BRILLIANT musik; det er noget af det mest nuancerede, interressante musik hardcore-scenen har kommet med i evigheder, hvis man spørger mig. Bare at et band kan lave numre som "Mouth of Ghosts" det ene øjeblik og så gå totalt tech-smadder-bananas det næste, vidner om en musikalitet der virkeligt går langt, langt ud over det sædvanlige.
Og ja, Pantera var for seje, men de er bare blevet lidt "meh" i min verden, fordi de aldrig rigtigt havde de store kunstneriske ambitioner. Al respekt til folk der bare vil lave "fee' hegn", men jeg gider det bare ikke. Mit liv er for kort til den slags, når der er så meget andet derude med langt mere at sige til mig.[/quote]
Nu var jeg nødt til lige at youtube "mouth of ghosts", og det siger mig intet, må jeg blankt indrømme. Men det var nu også bare en provokation. Noget andet er at jeg ikke synes det er rigtigt at de "aldrig rigtigt havde de store kunstneriske ambitioner" - bare fordi du ikke er enig i at det er kunst (eller stor kunst), er ikke ensbetydende med at det ikke er det. For mig har metal altid handlet om energi, glæde og få frustrationer ud på en sund måde. Ikke om teknik i massevis, tonsvis af breaks, temposkift, osv. Ikke at det ikke er kunst, hvis det indeholder disse elementer - men jeg sidder altid tilbage med følelsen af "hvorfor..?" når jeg hører Dillinger. Tool, derimod, mener jeg formår at skabe stor stor kunst, indholdende ovennævnte elementer, men her sidder jeg med en fornemmelse af at disse elementer er et middel, frem for et mål.[/quote]
Det anede mig nok
Men altså, tro endelig ikke at jeg er en af de aber der klapper i sine små, fede hænder hver gang nogen sweeper i 17/8, tværtimod.
Med "kunstneriske ambitioner" ved jeg faktisk knapt nok selv hvad jeg mener. Jeg tror min point er, at jeg kan høre Pantera igen og igen, uden at få noget ekstra ud af det. Det rykker da fint nok, ikke noget der, men det er som om de ikke rigtigt vil andet end rykke. Jeg opdager ikke nye ting og sindsstemninger i det konstant.
Det er meget fint at du lige hiver Tool frem som eksempel, for "lateralus" er jo sådan et album jeg kan høre en milliard gange, og stadig finde noget "nyt" i det hver gang. Også selvom deres musik er relativt simpel, efter prog-standarder.
På samme elsker jeg den måde Neurosis får fremmanet den der helt, helt specielle stemning af at tage en skrækindjagende, men alligevel rensende tur ned i den dybeste, dybeste afgrund.
På samme måde elsker jeg hvordan Mastodon får mig til at se mægtige skibe i kamp med oldgamle monstre fra dybet på "Leviathan."
På samme måde elsker jeg hvordan Deathspell Omega kan tage mig igennem verdens undergang som lige dele skræmt og fascineret tilskuer, eller Portal og Impetuous Ritual hidkalder rædsler fra steder hvor intet menneske bør vandre, eller Demilich skaber twistede visioner af levende planeter, sære organismer osv. osv.
Pantera, og lignende "bajer-metal" eller hvis man skal fornærme det lidt; "Jock-metal" gør bare ikke så meget for mig, overhovedet. Det er fedt at drikke bajere til, men så ikke mere.