Jeg skal til fødselsdag på lørdag, men jeg er ret sikker på fødselaren ikke kigger med her, og sangen er lavet om en del gange siden dette.
Det er til den ældste i vennekredsen, der dermed også er den første til at fylde 40
![Billede](http://www.4sound.dk/forum/smileys/smiley3.gif)
[video=youtube][/video]
Til jer, der lytter på systemer, der går dybt (evt. bare hovedtelefoner), vil jeg undskylde, at jeg glemte at lade være med at banke i takt med foden.
Lyden er optaget med DPA 4099g monteret på guitaren, der primært optager guitarlyden (I kan lige se enden af svanehalsen) og en sE electronics sE5, der hænger over mig ude til venstre (man kan lige se ledningen hænge ned helt ude i siden). Den peger på min mund så den optager primært vokal, men den fanger også ret meget guitarlyd. Dertil kommer, at jeg monterede en Zoom H1 i kameraets blitzsko. Den har en X/Y mikrofon, og jeg har fjernet alle monokomponenter fra dette signal (helt ned for M i M/S behandling). Det signal har jeg brugt til at give stereobredde og rumklang til lydbilledet. Rummet er et lille aflangt kontor, så det er ikke verdens lækreste rumklang.
Der er brugt reaper og plugins BootEQ, StereoTool (flux), TDR feedback kompressor, FerricTDS og TLS pocket limiter - altsammen freeware.
Jeg er rigtig glad for guitarlyden - Sanglyden kunne nok godt være bedre, men der er råmaterialet (mig) nok en del af problemet...
Men altså - trådens pointe er at vise hvordan en OM42 lyder, og jeg synes, jeg har fanget det rimelig godt her.